margrethewivel
- Feb 4, 2021
- 6 min read

Skrædder, iværksætter og fornyer

Updated: Jun 6, 2021

Karina Mott er både klassisk herreskrædder, der vedligeholder alle de traditionelle håndværksmæssige teknikker og entreprenør, der brænder for at udbrede faget og gå nye veje.

Karina er uddannet konstruktions-skrædder i Danmark med efteruddannelse på Savile Row Academy i London. Men hun er samtidig en af frontløberne i forhold til bæredygtighed og har egen import af bæredygtige tekstiler i butikken 'Mott Tekstiler'. På samme måde arrangerer hun foredrag i sit skrædderi 'Mott Skrædderi' om alt fra jakkesættets historie til myter og fakta om bæredygtighed i tøjbranchen. Alt sammen for at gøre skrædderi mere tilgængeligt og et muligt svar på nogle af de udfordringer, hele beklædningsindustrien står over for.

Karina ligger heller ikke under for det gamle kodeks, der tilsiger, at enten er man herreskrædder eller også er man dameskrædder. Cirka en tredjedel af hendes kunder er kvinder, og hun bruger gerne de samme håndværksmæssige teknikker på både dame og herretøj.

En lys klassisk enkeltradet herrejakker i en let tweed, der egner sig til en sommerjakke. Tweeden er fra det skotske tekstilfirma Harrisons. Knaphullerne er håndsyede og knapper er i horn. Den koster kr.16.000. Skrol til højre for flere billeder.

Håndværk og pasform

Men når alt kommer til alt, er Karina først og fremmest en håndværker, der brænder for at forvandle et lækkert stykke stof til en velsiddende jakke, bukser, nederdel eller noget helt fjerde. For, som hun understreger, skrædderi betyder tøj syet til den individuelle krop. Det handler om mere end blot mål og størrelse. Det handler om pasform, hvor skrædderen sikrer, at tøjet følger kroppens former. Det betyder også, det sidder, så det udligner kroppens små skævheder eller understøtter og fremhæver dens bedste udtryk.

Det er også god pasform, der sikrer, at en skræddersyet jakke følger kroppens bevægelser og ikke kravler op i nakken, når man sætter sig ned, eller når man rækker armene frem. Eller at kraven ikke gaber men ligger pænt ind til skjorte og hals. Simpelthen fordi jakken er syet til at passe den individuelle krop.

Et forstykke på en jakke bygges op af mange lag syet sammen af mange, mange håndsting. Inderst er ulddugen, som ligger gennem hele forstykket op til skuldrene og ud i reverset. I den øverste del af forstykket ligger yderligere en hårdug. Hårdugen er uld vævet med hestehår i skudtråden. Det betyder, den stiver forstykket af vandret fra ærmegab ind til revers og krave. Samtidig er den blød lodret, så den følger kroppens bevægelser. Oven på hårddugen ligger et sort stykke bomuld kaldet dormét, som både giver lidt volumen, men primært er med til at lukke den lidt stride hårdug inde og sikre, det føles blødt indad mod foret og kroppen. Til sidst lukker foret det hele inde. Alle lag håndpikeres sammen. Håndpikering betyder, at man syr to lag stof sammen til ét ved en masse håndsting, der samtidig giver det sammensyede stof facon. Modsat almindelige jakkesæt, hvor det hele limes sammen, sikrer håndpikering, at man kan ånde i tøjet, og det holder formen i brug uden at virke fladt.

Også reverset håndpikeres sammen af ulddug og overstof på en sådan måde, at det færdige revers altid vil falde indad og skabe den eftertragtede rullende effekt i reverset.

Et tredelt jakkesæt i brunt 'kidmohair', som er en let og meget blød uld fra angora-gedekiddet. Angora-gedens uld er en mere glat fiber i modsætning til fårets krusede fiber. Det betyder dels, den ikke krøller så let, da det retter sig ud efter man for eksempel har siddet ned. Men det betyder også, at ulden er mere kølig, og derfor egner sig godt til et sommerjakkesæt. Endelig er mohair en meget slidstærk uld og høre til i den eksklusive ende af tekstiler. Denne kidmohair er fra tekstilfirmaet Dugdale.

Et tredelt jakkesæt koster fra kr. 25.000 (vest fra kr. 4.500, bukser fra kr. 4.500 og jakke fra kr. 16.000) Prisen stiger, hvis man vælger særligt eksklusivt materiale eller stof med mønster, der kræver mønstertilpasninger.

Et tredelt jakkesæt med jakke, vest og bukser tager let 70 timer at lave, fordi der er så mange håndsyede detaljer. Karina viser her, hvordan hun indsætter kravefilt ved knaphullerne i ærmerne. Det sikrer knapperne sidder bedre, og de håndsyede knaphuller får et pænere udtryk på bagsiden. En detalje hun lærte af en 80-årig skrædder på Savile Row. Da det er et sommerjakkesæt, er jakken kun halvforet. Det vil sige, den har ikke for på rygstykket, så man lettere kan komme af med varmen. Sømrummene derved ikke er 'lukket inde' bag et for. De er i stedet håndprikkede for at holde dem nede, så de ligger pænt. Der er desuden indlagt sømrum nok til, jakken kan lægges ud, hvis man tager på eller bliver mere rundrygget med alderen.

Det lette sommerudtryk bliver også understreget i de bløde skuldre, hvor ærmekuplen er lavet med en meget tynd pude. Samtidig er sømrummene 'flækket'. Det vil sige lagt til hver sin side så overgangen fra skulder til ærme bliver så flad som muligt. Normalt vil sømrummene være med til at løfte ærmets kuppel op, så det giver mere facon og hold på skulder og ærme. Det lette udtryk er inspireret af italienske jakker, der er kendt for at være blødere og lettere i udtrykket, som også passer til det varmere klima.

Jakken er lavet med både ulddug og hårdug i forstykket og ulddug i reverset. Alt sammen for at skabe hold og form på jakken. Vesten har ikke hårdug i forstykket og ikke ulddug i reverset, da den skal ligge helt fladt ned og ikke tage plads for jakken. Knapperne i både vest og jakke er i horn og knaphullerne er håndsyede.

Mønstertilpasning

Skrædderi handler også om sådan noget som mønstertilpasning. Det betyder, at når Karina klipper stoffet, sikrer hun sig, at mønstret i stoffet vil flugte ved sammensyningerne og overgange. Har man først fået øje på, hvor fuldendt udtrykket er, når mønstret er tilpasset, så er det svært at vende sig fra igen. Karina fortæller grinende, hvordan hun kan sidde i bussen og se på passageren foran, og blive visuelt forstyrret af skæve mønstertilpasninger. Hun er klar over, vi er ovre i feinschmeckeri, men det er jo trods alt også det skrædderi er - feinschmeckeri. I skrædderi gør man sig ekstra umage, det skal selvfølgelig kunne ses i detaljerne og sikre et samlet flot udtryk.

En frakkekjole med perfekt mønstertilpasning. Den er lavet med såkaldt 'fransk kimonoærme'. Det vil sige, at krop og ærme er ud i ét, som giver en meget rund skulder. Bemærk hvordan mønsteret i stoffet er tilpasset i alle overgange både vandret og lodret. Knapperne er slåede og knaphullerne håndsyede. Den er lavet i et stykke vintage uldstof med et tyndt ruskind i bindestykket koster kr. 22.000,- Hatten er lavet i samme stof af modist Mathilde Førster

Bæredygtighed og skrædderkendskab

Karina anerkender at klassisk skrædderi ikke er for alle. Det kræver selvfølgelig en langtidsholdbar interesse for sit tøj og for processen bag tøjet. Og det kræver, man kan og vil betale noget mere for tøjet ved anskaffelse. En investering, der dog i mange tilfælde hentes hjem over tid, fordi tøjet holder længere.

Men Karina er dog sikker på, at skrædderi er for langt flere end dem, der kender til det i dag. Ikke mindst fordi det også er et godt svar på de mange, mange udfordringer, der eksisterer i tøjbranchen. Der bliver ganske enkelt produceret alt for meget tøj i alt for ringe kvalitet og pasform og med alt for mange miljømæssige konsekvenser.

Af samme grund har hun kastet sig over import af bæredygtige tekstiler. Det vil sige tekstiler, hvor man kan spore stoffet tilbage til udgangspunktet. Det betyder, man kan sikre, at de processer, det har gennemgået i tilblivelsen er sket på en måde, der sikrer dyrevelfærd, ordentlige arbejdsforhold og er klimavenlige. Overfor sit skrædderi i Århusgade har hun derfor butikken Mott Tekstiler, som både leverer bæredygtige metervarer i topkvalitet og indlægsmaterieler mv. til kunder og sy-interesserede.

Hun minder også om, at man kan bruge en skrædder på flere måder. Hvis man ikke er parat til at kaste sig ud i klassisk skrædderi, hvor alt bliver lavet fra bunden med udgangspunkt i kundens facon, kan man bruge sin skrædder til tilpasninger og reparationer af sit tøj. Ikke alle klassiske skræddere vil tage opgaver som netop tilpasninger og reparationer af tøj, de ikke selv har syet. Karina har bevidst valgt at tage disse opgaver ind, da hun mener, det er vigtigt at hjælpe forbrugere med en bevidsthed om, hvordan tøjet sidder bedst og vænne dem til at passe på deres tøj og reparerer det i stedet for at smide det ud.

Frakke lavet i et stykke vintage alpaka med gradueret indfarvning, der også kræver mønstertilpasning for at mørkere og lysere nuancer flugter med hinanden. Frakken er lavet med raglanærmer, hvor skulder og ærme er konstrueret i ét, der giver en mere blød skulder. Der skal dog stadig tages højde for facon i ærmet, så det følger armens naturlige retning. Frakken har skjulte knapper i horn og håndsyede knaphuller. På det sidste billede er frakken på vrangen under opbygning i et skelet af ulddug, hårddug og dormét, som til sidst lukkes inden af foret. Alpaka er et kosteligt materiale og den færdige frakke koster kr. 20.000.

Links til Hjemmesiden i den rækkefølge de nævnes:

Mott Skrædderi ligger i Århusgade 3 på Østerbro i København

http://mott.dk/

Du kan følge Mott Skrædderi her

https://www.instagram.com/mottskraedderi/

Mott Tekstiler ligger i Århusgade 8 på Østerbro i København

https://www.motttekstiler.dk/

Du kan følge Mott Tekstiler her

https://www.instagram.com/mott_tekstiler/

Den lyse, lette jakke er lavet i tweed fra Harrisons

https://www.harrisons1863.com/

Det brune tredelte jakkesæt er syet i kid mohair fra tekstilfirmaet Dugdale