• margrethewivel

Skrædderi skal også være moderne

Updated: Nov 27, 2020

Hanne Harnov skiller sig ikke bare ud fra andre skræddere, fordi hun alene syr i læder og ruskind. Hanne går også ualmindeligt meget op i mode og trends og samarbejder af samme grund med modestylisten Kim Grenaa. Hun mener, det også kan tiltrække det yngre kundesegment, som ikke så ofte går til skræddere.

Hanne Harnov holder til i en af de små pavilloner ved Kgs. Have i København. Det er her, hun syr og sælger sit læder couture fra.


HVIS NOGEN MENER SKRÆDDERI ER UTILGÆNGELIGT og svært at komme igang med, har de ikke mødt Hanne Harnov. Hannes værksted ligger i en af de små pavilloner ved Kgs. Have og ligner mest af alt en eksklusiv tøjbutik med masser af styles på bøjlerne. Døren er åben og mange kigger også bare ind, som var det en almindelig butik. Skulle man forelske sig i en af de ting, der hænger på bøjlerne, og kan man ovenikøbet passe det, kan man sagtens tage det med under armen med det samme.



I Hanne Harnovs værksted og butik hænger de små kollektioner, hun laver to gange årligt.


Men tag ikke fejl. Disken er et tilskærerbord, og maskiner, sakse og den traditionelle 'hest' er ikke bare til pynt. Har bliver konstrueret individuelle mønstre og syet på fuld tryk. Og man kan få syet alt i læder og ruskind, som man skulle ønske sig og naturligvis helt fra bunden, med flere stout prøvninger, inden det bliver syet op i det valgte skind.


Den klassiske 'hest' til at forme efter, maskiner og værktøjer.



Slow fashion eller moderne skrædderi

Hanne mener selv, at hun lægger sig i sporet af 'slow fashion'. På den ene side interesserer det hende, at følge med i moden i forhold til snit, længde og udtryk. Af samme grund arbejder hun sammen med mode-stylisten, Kim Grenaa og deltager også i 'Meet the Nordic', en event under modeugen, som han arrangerer. På den anden side er skind et meget holdbart materiale, og det dur ikke, det kun holder stilmæssigt en sæson. Dertil kommer, at hun benytter det klassiske skrædderhåndværk.


Ruskindsnederdel i gederuskind kr. 7.900,-. Ruskindsskjorte i gederuskind med pufærme og slåede knapper, kr. 6900,-


Hanne laver også hvert år to små kollektioner i eget design i en stil, hun selv karakteriserer som 'enkel', men kan samtidig se, at den er blevet mere feminin over årene. Hun laver kollektionerne, fordi mode-strømninger og den kreative proces inspirerer hende. Men kollektionerne hjælper helt sikkert også mange af hendes kunder på vej. Hun anslår, at halvdelen af hendes kunder bestiller ud fra de kollektioner, mens den anden halvdel bestiller ud fra helt egne ønsker.


Uanset hvad forlægget er, går Hanne derfra til opgaven som en klassisk skrædder. Kunden får taget mål, og inden første prøvning forbereder Hanne en stout og bestiller et par skind prøver hjem. Når kunden kommer til første prøvning, tilrettes stouten, og kunden vælger sit skind.


Quiltet jakke i sort kalveskind kr. 11.900,-


Hanne understreger, at skind bare skal passe helt perfekt. Er det for stort, virker det kluntet på kunden, men det må naturligvis heller ikke være for småt. Det kan derfor tage alt mellem en til tre eller helt op til fire stout prøvinger, inden hun er helt sikker på, det passer, lige som det skal. Først derfra syr hun det op i skind. Er en stikning først lavet i skindet, kan den bare dårlig rettes, uden det kan ses.


Der er også ved prøvningerne i stout, at Hanne får den gode drøftelse med kunden, om hvad der passer lige præcis hendes eller hans krop. Foran spejlet mens Hanne sætter nåle i stout stoffet og slå blyantsstreger på stoffet, kan kunden se, hvordan formen på tøjet trylles frem. Derfra kan de så endeligt beslutte snit, udskæring og længde, så det understøtter kundens facon.


Trenchcoat i lammenappa med hornknapper, kr. 19.500,- tilhørende bøllehat i lammenappe kr. 3.900,- Ruskindsbukser i gedeskind kr. 8.500,-



Materialet og udtryk

Hanne har, siden hun blev uddannet fra håndarbejdsesminaret, vidst hun ville arbejde i skind. Det er over 30 år siden nu, men hun elsker stadig materialet og kunne ikke tænke sig at arbejde med andet. Da det er et naturmateriale, er to skind ikke ens. Desuden kommer de kun i en vis størrelse svarende til dyrest størrelse, modsat tekstiler, der kommer i hele ruller. Det giver alt sammen nogle begrænsninger, som Hanne finder inspirerende.


Men man skal også kunne 'mærke' et stykke skind inden man begynder at sy i det. Hvordan det vil for eksempel give sig over tid har betydning for, hvor stramt man skal tilpasse det.


Hanne anbefaler, at man som kunde holder øje med både overfladen og blødhed i skindet.


Selv arbejder hun i 'anilinlæder', der regnes for den bedste kvalitet blandt skind. Anilinlæder har ikke har fået overfladebehandling og kommer derfor tættest på det naturlige læder. Det opleves af samme grund meget blødt og behageligt. Men når det ikke har overfladebehandling, betyder det også at naturlige 'fejl' i læderet ikke kan skjules, og det er derfor kun huder af meget høj kvalitet, der kvalificere til anilinlæder.




Udover at bruge den bedste kvalitet i skind, bruger Hanne også kun silkefor, silkebånd som kantbånd og i linningen, og slåede knapper. Finishen skal være helt i top.


Hanne arbejder både i ruskind og læder, men bemærker, de har meget forskellige udtryk. 'Ruskind er mere klassisk og blødt i sit udtryk, mens læder typisk har mere kant og taler et mere direkte sprog.

Højtaljede ruskindsbukser i lys gedeskind kr. 8500,-. Højtaljede læderbukser med bindebælte i sort lammenappa kr. 8.500,-


Men der er også faldgruber i skind. Sort læder kan hvis man ikke passer på, gå hen og blive vulgært. Det må det i Hannes øjne for alt i verden aldrig blive. Det må godt sidde stramt, men det skal være elegant og gerne feminint.



Bæredygtigt

Hanne deltog under modeugen i eventen, 'Meet the Nordics', som er en event om bæredygtighed. Hvorvidt skind er et bæredygtigt materiale eller ej, er dog ikke helt entydigt.


Skind kommer jo fra dyr, der har efterladt sig et CO2 aftryk. En formildende omstændighed er i Hannes øjne at, de dyr, man bruger skindet fra, er opdrættet med henblik på at blive til fødevare. Med andre ord, skindet er på sin vis et restprodukt, vi så også udnytter.


Hanne køber skind, der er vegetabilsk garvede, som alt andet lige er bedre end kromgarvning, der efterlader et restprodukt, der ville skade naturen. Men hun mener dog, at industrien godt kunne udvikle sig til at blive mere bæredygtig både i forhold til garvning og indfarvning.


Men Hanne er helt med på, at hvis man er vegetar og heller ikke har sko, handsker eller bælter i læder, så er det heller ikke hos hende man skal gå. Der er folk, der har spurgt, om hun ville sy i fake-skind. Men det, synes hun, ikke giver mening, da det er proppet med vinyl, som for det første slet ikke er behagelig at have på og dernæst er svært nedbrydeligt. Og så er det i Hannes øjne heller ikke pænt, og så skal man hellere bare lade helt være.


Hvis man skal se på skinds bæredygtighed, skal man derfor se på dets holdbarhed, som er meget lang. Desuden kræver det ikke vedligehold og vask i samme grad som almindelige tekstiler.


At det er holdbarhed gennem kvalitet i materiale valg, tilblivelse og vedligehold, der gør skindtøj bæredygtigt er en generel pointe for skrædderi.


Links til hjemmesider nævnt i denne blog - i den rækkefølge de bliver nævnt


Hannes Harnovs hjemmeside, hvor du kan finde kontaktinformation og se endnu flere billeder

https://www.hanneharnov.com/


Hanne Harnovs Instagram profil

https://www.instagram.com/hanneharnov/


Meet the Nordics event, arrangeret af Kim Grenaa under modeugen, Hanne har deltaget i

http://grenaacreative.com/?page_id=1632


Tak til Klaus K. Nielsen og Hanne Harnov for brug af billeder.



398 views0 comments

Recent Posts

See All