- margrethewivel
Mød min allerførste skrædder-inspiration, Karen Mejer Blum
En artikel i Politiken i 2011 satte det hele igang. Mød kvinden, der blev min første inspiration til at gå til skrædder.
JEG TROR, JEG LÆSTE ARTIKLEN 10 GANGE. Jeg fandt det dybt inspirerende. Her var en kvinde, der virkelig havde holdninger til sit tøj og gjorde sig umage med det. Hun sagde til avisen, at hun kunne lide den ansvarlighed, der følger med at få syet hos skrædderen. At tøjet ikke er sprøjtet med mugmidler. Og at hun gerne ville signalere noget andet end ’brug og smid væk'.
Jeg har mødt Karen her ni år efter artiklen blev trykt, for at høre, hvad skrædderi betyder for hende i dag. En hel del stykker skræddersyet tøj er kommet til siden da. Men jeg opdager også en kvinde, der er langt mere historisk interesseret, nørdet og passioneret omkring sit tøj, end det kom til udtryk i artiklen dengang.
Artikel i Politiken fra d. 27. juli 2011, som vakte min inspiration for skrædderi.
Det hele startede med en brudekjole
Det allerførste stykke tøj, Karen fik syet hos en skrædder, var hendes brudekjole. Det er jo nok det stykke tøj, de fleste kvinder (og mænd) ofrer en skrædder på. Men vejen til brudekjolen vidner om et utroligt tøj-nørderi, der generelt kendetegner Karens tilgang til tøj.
Karen har siden sin barndom og ungdom været interesseret i historiske dragter og overvejede faktisk i sin ungdom at læse historie eller tekstilkonsevator. Hun har slugt bøger af Ellen Andersen, der har skrevet nogle af de få bøger om dragthistorie, der findes på dansk.
I starten af 00’erne blev hun introduceret til skrædder Sten Martin Jonsson, der kunne sy historisk tøj og kostumer – alt det, Karen interesserede sig for. Det var første gang Karen mødte én, der også vidste noget om historisk tøj. Da hun kort efter skulle giftes, var det derfor oplagt, at Sten Martin skulle sy hendes brudekjole. Og den blev et studie i to stilperioder, hhv. 1870’erne og 1890’erne.
Sten Martin fandt en masse billeder af historiske dragter fra de to perioder og kombinerede noget fra hver stilperiode - tournuren, korset, nederdel, slæb og jakken - og tegnede det sammen til det, der skulle blive Karens brudekjole. Karen valgte en grå silke og de tilføjede gamle blonder, som hun havde fundet på loppemarkeder.
Karens brudekjole, som er syet efter inspiration fra forskellige historiske tidsperioder.
Karen elskede sin brudekjole, men egentlig mener hun, det bedre kan betale sig at bruge penge på skræddersyet hverdagstøj, hvor man har glæde af det så mange flere gange. Brudekjolen bliver jo kun brugt den ene gang.
Det næste Karen fik syet bar også præg af hendes forkærlighed for historiske dragter.
Den silkebluse, som Karen har på i Politikens artiklen, er inspireret fra overdelen af Wallis Simpsons brudekjole fra 1937. Et mønster, som senere blev genbrugt i en mårkegrå version.
Karens første skræddersyede bluse trak også inspiration fra historien, nemlig overdelen på Wallis Simpsons brudekjole. Se detaljerne i blusen nedenfor.
Fine håndsyninger og slåede knapper
Samme mønster mange variationer
For Karen er glæden ved skrædderi en kombination af mange ting; glæden ved kvaliteten, det æstetiske og det unikke tøj, som ingen andre har. Men især at kunne få lov at nørde detaljer, som at få håndsyede knaphuller eller at have en jakke, der er 100% håndsyet. I de tidlige ting, Karen laver sammen med Sten Martin, var der et element af dragthistorie med i tøjet. I dag er det mere klassisk moderne tøj, men altid tilpasset hendes lady-like stil. Og så er det tøj, hun kan passe. Modsat det, hun kan finde i butikkerne, hvor de sjældent tager tøj hjem i store størrelser.
Skrædderi handler derfor også om at kende sin krop og få noget, der passer lige til den. Samtidig skal man kende sin stil, og ikke lade sig forvirre af modeluner. Karen har derfor mange variationer over sammen grundmønster eller egentlige dubletter men i forskellige farver og materialer.
Det sorte jakkesæt i damevariant
For godt 10 år siden fik Karen syet et jakkesæt bestående af jakke, vest, nederdel og bukser og lavet en bluse til som er magen til den ovenfor, men i samme silkestof som foret i jakken. Det skulle være som et herre-jakkesæt men tilpasset en kvindekrop med former.
I 2015 viste Karen sit jakkesæt i en artikel om skrædderi i Politiken (Politiken juli 2015)
Jakken, forstykket af vesten, bukser og nederdelen er syet i sort uld fra Hvidberg stoffer. Foret, bagsiden af vesten og skjorten er i grå silke.
Jakken er senere lagt ud med et ekstra panel i hver side, hvilket er kendetegnet ved godt skrædderi: At man kan forandre og reparere det, så det kan holde i evigheder.
Jakke med plads til stor barm Jakken er lavet som en klassisk habitjakke, men for at sidde perfekt over brystet, måtte der også en del brystindsnit i. Der skulle samtidig laves brystlomme som på en klassisk habitjakke, så det krævede en del prøvninger for at få det til at passe perfekt. For at sikre, at jakken sidder helt glat for og bag, satte Sten Martin stivere i. De er syet i, så de slet ikke kan mærkes, når Karen har jakken på, men sikrer perfekt pasform.
Nederdel med plads til former På mange kvinder med former ender kanten på bagsiden af kjolen eller nederdelen ofte med at sidde længere oppe end fortil. For at undgå dette, er bagstykket længere end forstykket, så det fremstår symmetrisk, når Karen har nederdelen på. Det er ikke noget, færdigsyet tøj tager højde for.
Genbrug af blusemønster Blusen til jakkesættet er sammen silkestof som foret. Og helt samme mønster som den pudderfarvede bluse ovenfor.
Bouclé-jakken og de mange videre udviklinger
For nogle år siden ville Karen gerne have en boucléjakke i Chanel-stil. Men hun ville ikke betale så mange penge bare for mærket, og for en jakke, som hun ikke ville kunne passe ordentligt.
Så med visuelt udgangspunkt i en traditionel Chaneljakke, kiggede hun og Sten Martin på stof-prøver. De beslutter sig for en bouclé fra den engelske tekstilfabrikant Holland & Sherry og silkefor, som Sten Martin har liggende på lager. Knapperne er også fra Holland & Sherry og jakken har udvendigt påsatte lommer, som næsten blender ind med forstykkerne.
Den første i rækken af boucléjakker, som Karen får syet.
Foret i sort silke blev håndsyet i og opleves nærmest som et vatteret for. Sammen med silken giver det den blødeste fornemmelse at krybe i. Mellem jakkens stof og foret ligger den håndpikerede ulddug. Knaphullerne er – selvfølgelig – håndsyede.
Herfra videreudvikler Sten Martin en ny boucléjakke. Men den er meget lettere i sin opbygning og helt uden skulderpuder. Den er klippet på skrå og har ingen knapper, bare med en enkelt hægte midt på til at holde den samme. Karen fortæller, at den skulle føles mere som en cardigan end en jakke.
Igen finder de boucléstoffet hos Holland & Sherry med samme silkefor. Men denne gang går Sten Martin all in - og HELE jakken er syet i hånden med tusindvis af små sting. Karen fortæller, hun slet ikke kan overskue, hvor mange arbejdstimer, der ligger i den, men oplevelse ved at have en håndsyet jakke på kan gøre hende helt høj.
Nr. 2 i rækken af bouclé-jakker, der blev 100% håndsyet. Foret er hæftet med historiske vatteringssting, som man gjorde i 1770'erne.
Den tredje boucléjakke er tungere i sit udtryk med fire udvendigt påsyede lommer med knapper, krave, a-formede trekvartlange ærmer og med slids i siderne, der gør den rummelig og får den til at falde flot.
Nr. 3 i rækken af boucléjakker, der næsten fungerer som en frakke, med håndsyede knaphuller.
50 års fødselsdags-jakken
Den sidste jakke er lige kommet til. Den er en variation af den tredje, men i et lettere og mere enkelt udtryk. Sten Martin og Karen havde længe talt om at lave en lys sommermodel.
Grundmønsteret i jakken er det samme som jakke nr. 3, men denne gang uden krave, med færre knapper og med kun to lommer.
Stoffet er et vintagestof i vævet uld. Sten Martin lavede også en bluse til jakke i samme stof som foret. Det er silke med et print, han selv har designet og fået trykt. Blusen har bindebånd, som kan bindes som 'pussy bow' eller bare hænge løst ned.
Knapperne er i bakelit med dødningehoveder på, som Karen fandt på en engelsk hjemmeside med vintage knapper.
Ideen med at skabe en bluse i samme stof som jakkens foer stammer fra en svunden tid, hvor en Coco Chanel-dragt altid havde en silkebluse, der matchede foret i jakken.
Nr. 4 og foreløbig sidste i rækken af jakker, hvor Karen har fået lavet en bluse i samme stof som foret på jakken, der har vintage knapper og håndsyede knaphuller.
Den anvendelige skjorte
Karen elsker bluser og skjorter i silke, og Sten Martin har lavet flere af slagsen til hende. Flere af dem er samme model med bindebånd, der giver flere anvendelsesmuligheder.
Den sorte og den hvide skjorte er helt ens med bindebånd, skjulte knapper og slåede manchetknapper. De er begge lavet i ren silke, men for at få lidt stretch effekt i stoffet, er stoffet klippet på skrå. Den hvide har lidt crepe effekt i vævningen, og de falder derfor lidt forskelligt.
Som hun viser, kan bindebåndene bindes som en klassisk 'pussy bow' eller snævert rundt om halsen to gange som en kravat (en måde manden kunne binde et halsbind på i starten af 1800-tallet - tænk på Mr. Darcey i Pride and Prejudice). Hun kan også lade båndet hænge løst ned eller med en blød knude. Endelig er bindebåndet i den sorte og hvide skjorte ikke syet på, man sat i gennem løbegange på undersiden af kraven, så det helt kan tages af, og skjorten fremstår helt enkel og klassisk.
Karens silkeskjorter har slåede manchetknapper og isat bindebånd, der kan bindes på flere måder eller helt tages af.
Den blå og den blomstrede bluse ovenfor har faste bindebånd og mere vidde og er ens bortset fra, at den blomstrede er lidt smallere i ærmet og ikke har elastik om håndleddet men fast linning. De er egentlig en videreudvikling af et for, som Karens fik sat i anden bluse, fordi den kradsede. Sådan kan tingen udvikles fra én funktion til en anden.
Skræddersyet trenchcoat - fordi den fra Burberry var for dårlig kvalitet
For mange år siden drømte Karen om en trenchcoat, men igen synes hun, at den, hun kunne købe hos Burberry, var i for dårlig kvalitet og passede for dårligt. Så igen endte hun hos Sten Martin.
Samme fandt de hos Hvidberg noget vintage stof i bomuld, der på bagsiden var behandlet med en gummiagtig coating, der gør den vandtæt. Her fandt de også læderspænder og knapper i ben. Og foret skulle være samme pudderfarvede silke, som blusen inspireret af Wallis Simpsons brudekjole.
Karen har fået rykket knapperne, for at give mere plads over årene. Og da hun rev hul på den engang, har hun også fået den repareret.
Igen understreger hun, at det er en del af det skræddersyede. Det er lavet, så det holder og derfor er værd at reparere på og muligt at lægge ind og ud
Om at gå til skrædder
Karen har helt sikkert et tættere forhold til sin skrædder, der også er blevet en god ven, end normalt. Men det, mener hun, ikke er nødvendigt for at få en god skrædderrelation. Til gengæld skal man kunne give udtryk for, hvad man gerne vil have. Man skal kunne visualisere det og forklare det over for sin skræddere. Man skal også have en idé om, hvordan ens krop er, og hvad den fungerer bedst i. Men er man i tvivl, så er det også her, en god skrædder kommer ind og finder løsninger, så tøjet komme til at sidde perfekt. Det er også en fordel, hvis man kender sin egen smag og ved, hvad man kan lide. Så ved skrædderen en masse om tekstiler og snit, og så kan man sammen moderere ens oprindelige idé eller videreudvikle den derfra. Og selvfølgelig hjælper skrædderen én, men man skal helst selv have en idé om, hvad man vil have.
Karen er klar over, at hendes viden om dragthistorie har givet hende en god indgang til at tale form og udtryk med sin skrædder. Og det er nok ikke med en brudekjole som hendes, de fleste starter. Men som hun siger, selv på en blazer i sort uld, skal man tage stilling til, om man vil have smalle ærmer eller skød på jakken og hvor mange knapper, der skal i. Så der er, i følge Karen, en masse detaljer, man som kunde skal tage stilling til. Barrieren ligger ofte i, at man ikke ved, hvad man vil have. Det er en fordel, hvis man har tænkt tanker omkring det først.
Desuden minder Karen om, at der er en lang proces bag ethvert stykke skræddersyet tøj. Så man skal ikke have travlt. Udover en brudekjole, så mener hun ikke, man kan sætte deadline på et stykke skrædderi. Der sker let noget i processen, hvor det så laves lidt om eller tager længere tid. Så man skal kunne lide den proces og synes, det er sjovt, at tingene tager tid. Og så skal man have en fascination af nørderiet og detaljerne.
Til gengæld går Karen ikke i almindelige butikker mere. Hun kan bare ikke finde noget, der passer hende. Det hun ikke får syet, køber hun på udenlandske netbutikker.
God råd til andre
Karen bliver tit spurgt om, hvad det koster at få skræddersyet sit tøj. Det synes hun, er utroligt svært at svare på, da det kommer an på, hvor enkelt eller krævende et stykker tøj, der er tale om. Skal det være en enkel ensfarvet kjole, eller en ternet jakke hvor der skal mønstertilpasses. Hvilke materialer, skal det laves af, og skal det have for i silke, der måske koster kr. 1.000 meteren? Det kan derfor være svært for skrædderen at give en fast standardpris på kjoler, skjorter og jakker.
Det er lidt af en jungle for ikke-vante skrædderkunder at vide, hvem der er skrædder og kan sy fra bunden. Derfor anbefaler Karen, at man konsulterer Skrædderlaugets hjemmeside over deres medlemmer. Her kan man også se billeder fra Laugenes Opvisning, så man kan orientere sig i, hvad de forskellige skræddere tidligere har lavet og blive inspireret til, hvad man gerne selv vil have lavet.
Og så minder hun om, at det ikke er sikkert, det bliver helt perfekt den første gang, man går til skrædder. Man skal måske lige lære processen og hinanden at kende. Derfor bliver det ofte bedre over tid.
Udover at få lavet ting hos Sten Martin, har Karen også fået lavet et par ting hos Ane Rønne, som hun synes især er god til at lave ting i jersey til kvinder med former.
Links til hjemmesider nævnt i denne blog - i den rækkefølge de bliver nævnt
To artikler fra Politiken som Karen har været med i (for abonnenter)
Sten Martin Jonsson, som har været Karens skrædder gennem alle årene
Hvidberg stoffer, hvor Karen og Sten Martin startede med at finde tekstiler sammen
Holland and Sherry, hvor Sten Martin har bestilt meget af stoffet til Karens jakker hjem fra
https://apparel.hollandandsherry.com/en
Hjemmesiden med vintage knapper, hvor Karen har fundet flere af sine særlige knapper
https://www.thebuttonqueen.co.uk/
Skrædderlaugets oversigt over medlemmer, hvis man er i tvivl om, hvor man skal finde en skrædder
http://skraedderlauget.dk/medlemmer/
Skrædder Ane Rønne, som bl.a. har syet en kjole til Karen i jersey
http://skraedderlauget.dk/medlemmer/ane-roenne/