Er skrædderi dyrt? Og er det kun for de privilegerede?

Før jeg tog initiativ til denne blog, spurgte jeg ud op Facebook, om der kunne være interesse for sådan en blog. Interessen og opbakningen var overvældende, og overbeviste mig om, at der er andre end mig, der går op i kvalitet, tøjglæde og bæredygtigt forbrug. Men der var også gode mennesker, der mindende mig om, at skrædderi ikke er for alle. Og man fremstår privilegieblind, hvis man promoverer det som 'kage til folket'.

Demokratisk skrædderi?

Som jeg skriver andet steds på denne blog, kan der være et element af noget elitært ved skrædderi. En idé om at det kun er for de få privilegerede. Mit ønske for faget er lige det modsatte. Jeg vil gerne være med til at 'demokratisere skrædderiet'. ‘Demokratisk’ forstået som, at være med til at gøre det meget mere almindeligt at gå til skrædder. Mange går kun til skrædder, hvis de skal have lavet tøj til en helt særlig begivenhed, som deres bryllup. Men skræddersyet tøj kommer egentlig bedst til sin ret, der hvor det viser sin holdbarhed og pasform i hverdagen. Desuden tror jeg, at mange både mænd og kvinder er lidt usikre ved tanken om at gå til skrædder, fordi vi er så uvant med processen bag tøj. Vi mangler ganske enkelt ordforråd for snit og pasform og forståelse og kendskab til materialevalg. Og så ender skrædderi med at bliver for de få.

Skrædderi koster

Men som en god Facebook-ven skrev i min tråd, er det ikke kun mangel på viden og tradition, der afholder folk fra at gå til skrædder. Det er simpelthen et faktum, at skræddersyet tøj koster en del mere end den stangvare, som de fleste køber. Og der er grupper i samfundet, der absolut ikke har råd til skrædderi.

"Kort sagt: Min anbefaling vil derfor være, at du tager tyren ved hornene og italesætter økonomien, helst i form af diverse regnestykker." (Facebook-ven)

Hendes pointe var, at det vil fremstå virkelighedsfjernt, hvis jeg ikke samtidig forholder mig til det økonomiske aspekt og er meget eksplicit omkring det. Hun anbefalede, at jeg lavede et konkret regnestykke: Hvor meget tøj køber en gennemsnitlig forbruger for i løbet af 2-3 år? Hvor meget af det ville man have brug for uanset hvad (undertøj, strømper, nattøj)? Og hvor stor er andelen af køb-og-smid-væk-tøj, som med fordel kunne erstattes af skræddersyet tøj?

En anden facebook ven stemte i, og forslog at regnestykket blev CBW (cost by wear). Altså en udregning af hvor mange gange man bruger et stykke tøj i forhold til købsprisen,. Derved kan man finde ud af, hvad det koster pr. gang, man bruger det. Pointen er, at noget, man bruger igen og igen, falder i pris pr. brugsgang. Så hellere købe noget, man er rigtig glad for og vil bruge ofte, selvom det er dyrere end noget, man er knap på glad for og lader ligge i skabet.

Det er bare rigtig gode pointer, de to Facebook venner kom med. Prisen på skrædderi har en betydning. Og hvis vi ikke taler om det, bliver det elefanten i rummet.

Så lad det være slået fast med det samme; skrædderi ikke kun et spørgsmål om prioritering af '1 stykke skræddersyet vs. 5 stykker stangtøj'. Skrædderi er simpelthen ikke en mulighed for alle.

Men de peger også på, at hvis ikke skrædderi skal stemples som ekstravagance, skal det vise sin holdbarhed og brugbarhed.

Både dyrt og lidt snusfornuftigt

Så lad os hoppe ud i det. Hvad koster det? Og kan det betale sig? Priser er ikke lige sådan at give - andet end som vejledende. Men en skræddersyet hverdagskjole starter ved kr. 4-5.000 og løber let op i kr. 7- 8.000 alt efter kompleksitet og materiale. Og en nederdel ved kr. 3.000. En skjorte ligger på mellem kr. 2.500 og 3.000. Og bevæger du dig ud i herreskrædderi stiger kompleksiteten og en habitjakke ligger på kr. 16.000 og opefter. En dameblazer med samme struktur og opbygning ligeså. Et fuldt todelt jakkesæt ligger fra kr. 21.000 og opefter og tager typisk en uges arbejde. Er det en mere blød damejakke, hvor den skal være mindre 'opbygget' kan det gøres for omkring kr. 10 -12.000.

Der går nemlig en lige linje mellem kompleksitet i tøjet og prisen. Man betaler jo ganske enkelt for det antal timer, skrædderen lægger i tøjet. Der er ikke 'mark-up' for brandingværdi, som ved almindeligt mærketøj. Det er med andre ord håndværkspriser. Og en gennemsnitlig håndværkertime koster kr. 450,-. En VVS'ere lidt mere, en murer lidt mindre. Skrædderen skal jo lige som andre håndværkere have løn, de skal betale moms og husleje og dække andre faste omkostninger.

Udover arbejdstimer kommer udgifter til materialerne. Her afhænger prisen igen af, hvor god en kvalitet man vælger. Skal du have silkefor i tøjet? Skal jakken laves i en høj kvalitet af slidstærk uld? Eller går du op i, at det er en bæredygtig og måske økologisk metervare, hvor der er høje krav til produktionen? Det har alt sammen betydning for prisen.

Så ja, skræddersyet tøj er dyrt - i hvert fald i anskaffelse. Men man skal ikke kun kigge på indkøbsværdien. Man bliver nødt til at se på brugsværdien. Man investerer mange ressourcer (engagement, tid og penge) i et stykke skræddersyet tøj. Det betyder til gengæld, at man får en helt anden kvalitet og en helt anden oplevelse af tøjglæde. Det er tøj, som man passer på, og som derfor holder længere. Går det i stykker, er det værd at reparere på. Ændrer ens figur eller vægt sig, er tøjet ofte syet med mere sømrum end stangtøj, så det kan lægges ud. Eller skrædderen kan kigge på andre forandringsmuligheder for dig.

Og så tager det tid at få lavet. Man kan simpelthen ikke masseforbruge eller 'shoppe-amok' i skræddersyet tøj, fordi det tager måneder fra første ide til færdig stykke tøj. Skræddersyet tøj dur bare ikke som impulskøb eller 'trøste-køb'.

Personligt har jeg aldrig købt så lidt tøj, som efter jeg begyndte at få det syet. Jeg er til gengæld begyndt at planlægge min garderobe. Sommeren 2019 købte jeg på ferie i Napoli stof til et jakkesæt. I sensommeren planlagde jeg og min skrædder så det næste 1½ års produktion. Et 'three-piece' jakkesæt (bukser, vest og jakke) i mit napolitanske stof, en skjorte i hendes import af øko bomuld fra Alumo, en nederdel i en god bomuld med noget stretch og en enkel damejakke i hendes import af Harris Tweed. Vi skal i gang med nederdel her efter sommerferien og damejakken kommer til vinter.

Jeg har faktisk ikke lavet det regnestykke, min Facebook ven efterlyste. Så jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg tror ikke, jeg bruger flere penge på tøj end tidligere. Men jeg har helt sikkert omlagt mit købemønster fra flere køb og mere impulsprægede køb til færre og meget mere planlagte køb. Der er egentlig kommet en vis snusfornuft over mit tøjforbrug. Når det skal planlægges og lægges ind i min skrædders produktionsplan, er det gennemtænkt og afstemt med resten af min garderobe.

Endelig kommer spørgsmålet om prisen på skræddersyet tøj an på, hvad man sammenligner med. Hvis ens tøjforbrug typisk dækkes af fast fashion mærker som H&M og Zara. Eller hvis man kun køber genbrug engang i mellem. Så er der et meget stort spring i priser til skrædderi. Hvis ens tøjforbrug ligger på mellemvarer niveau, som mange danske brands gør, så skal man vel erstatte to til tre køb med ét, når man går over til skrædderi. Men hvis man køber de dyre udenlandske brands, så kan der ligefrem være penge at sparre og kvalitet at vinde.