5 grunde til at gå til skrædder

Det kan virke irrationelt i en travl hverdag at bruge tid, penge og tankekraft på at få sit tøj syet hos en skrædder. Er det ikke meget nemmere bare at finde det hele på nettet eller få det overstået på en shoppe-lørdag? Jeg har samlet fem grunde til, hvorfor det er det hele værd at gå den lange vej.

#1 Fordi det er lavet til dig

Du har sikkert ofte stået i et prøverum og 'følt dig forkert' med det tøj, du er i gang med at prøve. Men det er ikke dig, der er forkert. Det er tøjet!

Almindeligt 'stangtøj' (uanset pris og kvalitet) er lavet ud fra en generisk størrelsesguide. Nogle er heldige og passer størrelsen fint. Men vi er rigtig mange, hvor det er for stort ét sted og for lille ét andet. Selv kan jeg ikke finde nederdele, jeg kan få over hofterne, hvis de passer i livet. Og skjorter og jakker er altid for lange i ærmerne, hvis jeg passer dem over skuldrene.

Dertil kommer vores små skævheder, som at vores skuldre ikke sidder lige højt, hvilket bevirker, at tøjet trækker skævt. Eller at det ene ben er en smule længere end det andet, så bukserne stumper i den ene side.

Desuden kan der være sider af én selv, man gerne vil fremhæve, og sider man vil skjule. Jeg selv kan godt lide, når livet sidder højre op end min talje reelt er. Jeg er nemlig smallere et par cm over min talje, og så får jeg visuelt 'længere' ben. Andre kan være kalveknæet og vil gerne have bukserne falder, så det bliver mindre fremtrædende. Eller du kan have mave eller krumme i ryggen, som jakken eller skjorten skal sidde pænt henover. Måske har du smukke kraveben, som udskæringen skal fremhæve.

Uanset om du bare skal kunne passe dit tøj, eller om du vil skjule eller fremhæve sider af din figur, så skal tøjet konstrueres til dig. Det gør skrædderen. Skrædderen ser din krop i tre dimensioner og laver et mønster, der passer netop din figur.

Kort sagt laves skræddersyet tøj i en pasform, der former sig efter din krop. Det hverken strammer de forkerte steder, trække skævt eller sidder klodset.

#2 Fordi det er lavet, som du vil have det

For nogle år siden dikterede moden entydigt sæsonens farver og former. Bladene formidlede det som 'must have items', og butikkerne solgte næsten kun det. Heldigvis er moden blødt op, sikkert også fordi kollektionerne skifter så hurtigt, så ingen alligevel kan følge med.

Det efterlader en enorm frihed og kreativitet til, at vi selv kan beslutte, hvordan vores tøj skal se ud. Hvis du er vild med kinarød og højtaljerede bukser, skal du ikke vente på, at moden er enig. Hvis du har en yndlingskjole i skabet, som efterhånden er slidt i bund, er der håb forude. Hvis du elsker gode kvaliteter som uld, hør og silke, skal du ikke lade dig nøje med polyester.

Alle dine ønsker (næsten) kan skrædderen formentlig indfri. Tag den udslidte kjole med til en skrædder og tal om, hvordan du kunne få lavet en magen til - evt. endda i forbedret form. Find et billede på nettet, som er lige de busker, du har drømt om. Og få en skrædder til at hjælpe dig med at finde den helt rette metervare.

Du vil sikkert opleve, at du vil få god sparring og hjælp hos en skrædder, og måske vil I sammen finde ud af, at der var nogle detaljer, du ikke engang vidste, du gerne ville have med.

Sikkert er det i hvert fald, du får lavet noget, som er i forlængelse af dine drømme og er helt dit.

#3 Fordi det er lavet godt

Når du får skræddersyet tøjet, passer det ikke bare til din krop og ser ud, som du gerne vil have det. Du har også fået lavet det efter håndværksmæssige forskrifter. Det betyder for eksempel, at det er lavet til at holde og bevare pasformen.

I industrielt fremstillet tøj kan du opleve, at tøjet vrider sig, fordi man for at optimere brugen af metervaren har lagt det på kryds og tværs af trådretning. Eller for at spare på stoffet har man lavet meget lille sømrum. Det sidste gør det blandt umuligt at få lagt sit tøj ud, hvis man har brug for det. Og hvis du kender til at miste knapper i dit tøj, vil du sætte pris på skrædderen, der forstår at lave knaphuller og sy knapper i, så det sidder.

Men ud over det man burde kunne forvente af tøj (som at det holder pasform, og knapperne ikke ryger af!), så får man også en masse finish i skræddersyet tøj. I en skræddersyet habit vil der være oceaner af håndsting og lag af uld-dug og hestehår i jakken. Alt sammen for at sikre flot hold og form og rul i reverset. En damejakke

kan føles silkeblød og næsten vægtløs, fordi materialer og teknikker er valgt til at understøtte denne oplevelse. Man siger, at skræddersyet tøj skal være lige så flot, når man vender vrangen ud. Og det skal være lige så flot inde bag foret. De dygtige skræddere vil arbejde efter Henry Fords princip om at, 'quality is doing it right, when no one is looking'.

Når man først investerer i skræddersyet tøj, skal man jo ikke smide gode penge efter dårlige. Derfor vil skrædderen anbefale dig at få syet i en metervare, der kan holde. Nogle skræddere vil slet ikke lave tøj i tekstiler, de ikke kan stå inde for. Det kan være svært for os lægmænd at se og mærke, om en metervare holder sig pæn over tid. Så rådfør dig med en skrædder, de kender markedet og har prøver liggende fra tekstilproducenter, de kender og stoler på.

#4 Fordi det er bæredygtigt

Beklædningsindustriens allerstørste problem er, at der bliver lavet alt, alt for meget tøj. Du kender forretningsmodellen bag fast fashion, der tilsiger lave priser og store volumener. Brug og smid væk. Enten fordi det er i så dårlig kvalitet, at det ikke kan holde sig pænt eller i pasform ret længe. Eller fordi det alligevel er så billigt at anskaffe sig noget nyt, så hvorfor ikke... Og smider man det ikke direkte væk, bliver det i stedet dead stock i ens eget klædeskab. Podcasten 'Bedre Mode' fastslår, at vi ikke bruger 70-80% af det tøj, vi allerede har i klædeskabet.

Genbrug er naturligvis et svar på denne udfordring. Og dele af den kommercielle tøjindustri har allerede omfavnet konceptet ved at tage i mod aflagt tøj eller ligefrem investere i online-platforme for genbrugskøb. Sådan sikrer de selvfølgelig mere salg af deres eget tøj. Og det giver jo også tøjet et længere liv, hvis flere bruger det. Men hvor meget forlænges levetiden reelt? Og hvor meget reducerer det reelt overproduktionen af tøj?

I mine øjne er det allermest bæredygtige, vi kan gøre, at investere i vores tøj, så det passer os, og vi passer på det og bruger det i mange år. Her er et af svarene også at få skræddersyet dit tøj.

Et andet problem ved kommercielt fremstillet tøj er, at det er svært at spore dets 'supply chain'. Indfarvningen af stoffet kan ske et sted, knapperne produceres et andet og forarbejdningen kan ske et tredje. Selv store virksomheder har meget svært ved at godtgøre, at indfarvningen ikke har forurenet en flod i Vietnam, eller at forholdene for arbejderne på fabrikken, der laver knapper, lever op til internationale standarder for arbejde.

Ved skræddersyet tøj kender du i hvert fald håndværkeren bag. Og det bliver næppe mere lokalt. Og hvis du køber metervaren hos skrædderen kan du let slå tekstilproducenten op eller høre din skrædder, hvad producenten gør for at producere mest muligt bæredygtigt.

#5 Fordi det er fornuftigt

Nu nærmer vi os den sidste begrundelse, hvor det afgørende spørgsmål er, hvad du sammenligner med i indkøbspriser, og hvor lang tid du har dit tøj.

Lad det være sagt med det samme: Skræddersyet tøj er dyrt. Der er mindre forskel i pris på kommercielt fremstillet tøj og skræddersyet tøj, når vi taler almindelige skjorter, bukser og nederdele. Her kan det skræddersyede tøj konkurrere i pris med dyre brands. I den mellemdyre klasse af kommercielt fremstillet tøj skal man nok regne med at halvere sit forbrug for at holde samme udgift.

Men bevæger du dig ud i de mere tidskrævende processer som et jakkesæt og en selskabskjole, der måske også bruger mange meter dyre tekstiler, så skal du mere end fordoble fra stangvaren til det skræddersyede.

Men ét er indkøbsprisen. Som de fire første begrundelser gerne skulle have overbevist dig om, skal du med skræddersyet tøj ikke kun kigge på indkøbsprisen, men også på brugsprisen. Det er det, man også kalder 'cost per wear'. Og den falder, jo oftere du bruger tøjet og jo længere, du har det.

Sagen er jo, at man investerer mange ressourcer (engagement, tid og penge) i et stykke skræddersyet tøj. Det betyder til gengæld, at man får en helt anden kvalitet og en helt anden oplevelse af tøjglæde. Det er derfor tøj, man passer på, og som af samme grund holder længere. Går det i stykker, er det værd at reparere på. Ændrer ens figur eller vægt sig, er tøjet ofte syet med mere sømrum end stangtøj, så det kan lægges ud. Ellers kan skrædderen kigge på andre forandringsmuligheder for dig.

Endelig, kender du nok til at købe tøj som en trøst eller belønning? Eller fordi du impulsivt er 'i det humør'. Det er her, overforbrug og fejlkøb af tøj for alvor sker. Skræddersyet tøj derimod er simpelthen ikke muligt at masseforbruge eller 'shoppe-amok' i. Alene af den grund, at det tager måneder fra første idé til det færdig stykke tøj. Med skræddersyet tøj skal du planlægge og strukturere dine tøjindkøb. Og det er ganske enkelt rigtig fornuftig og meget bæredygtig tilgang til din garderobe.

UPDATE 2. august: Efter jeg udgav dette blogindlæg, var der en herreskrædderkunde, der skrev til mig og bemærkede, at jeg havde glemt måske den vigtigste grund til at gå til skrædder... nemlig at man forkæler sig selv, og det er godt! Jeg er enig :)

Foto ved Markus Simonsen

https://www.instagram.com/simonsen_markus/